Enoch [arabisk: Idris] er Luds søn og er efterkommer af Adam (fvmh) via hans søn Seth. Navnet Idris i den hebraiske Torah er Khanookh, og på arabisk er det Akhnookh. Idris var en mand af stor mave og bred bryst, hans skridt var tætte på hinanden, når han gik, som nævnt i bogen ’Elal Al-Sharaye’. Hans karakteristik er også omtalt; han var en mand, der var hel bygget og køn i ansigtet, med tungt skæg og nydelige ansigtstræk, brede skuldre og med store ben, uden for meget kød, med glanssorte øjne; taler langsomt og stille det meste af tiden; rolig, og når han går, kigger han meget i jorden; mediterer meget og når han bliver vred, bevæger han sin pegefinger mens han snakker. Han levede i toogfirs år.

Han blev kaldt Idris pga. sin overordentlige studering i de hellige bøger (daras på arabisk betyder studerede, Idris betyder, en der studerer meget), og alt hvad der var i dem af lovgivninger og visdom. Han var desuden den første, der skrev med pennen; han var skrædder, og var den første der syede. Og det er blevet sagt, at Gud lærte ham astrologiens, matematikkens og astronomiens videnskaber, som var et mirakel for ham. Guds siger i koranen, der menes her, at han blev ophøjet med Guds budskaber. Det blev sagt, at han blev hævet til himlen, som Jesus søn af Maria (fvmh), og at han stadig er i live og ikke døde; andre siger, at han blev hævet mellem den fjerde og den femte himmel, som nævnt af al-Baqir (fvmh) med andre ting til følge.

Fra al-Hafith ben Kapeer i al-Bidayah wal-Nihayah: Og fra Ibn Mas’ud og Ibn ’Abbas, at Elijah er Idris (Enoch)!

Folk er uenige om hans fødsel, og hvor han er opvokset. Nogle siger, at han var født i Egypten, og kaldte ham Hermes al-Haramisah, og på græsk Ermes (bemærk at Hermes bliver udtalt som Ermes på græsk, da bogstavet H fungerer som E) og var arabiseret til Hermes og Ermes, der betyder Merkur, for grækerne.

Og de sagde, ’’og Hermes gik ud af Egypten og rejste jorden rundt og vendte tilbage dertil. Derfra blev han hævet til himlene.. osv.". Andre siger, at han var født i Babylon, Irak, hvor han voksede op, og i sin unge alder blev lært Seths (fvmh) visdom, og at Seth var bedstefaderen til hans faders bedstefader, fordi Enoch er søn af Lud ben Mahalaleel ben Cainan ben Enosh ben Seth. Da Enoch blev voksen, skænkede Gud ham profetien, så han befalede folket til at følge Adam og Seths sti og forbød dem mod at afvise befalingerne, men kun få fulgte ham, og han blev skadet af dem, der afslog ham fra de onde folk. Så da han rejste til Egypten og bosatte sig der, med hvem der end var med ham, og kaldte skabningerne til at følge sin religion, og sin rene fædres religion og beordrede dem at handle godt og forbød de dårlige manerer.

Folk i hans tid talte med tooghalvfjerds tunger, og Gud lærte ham deres kulturer og sprog, så han kunne lære hvert folkeslag med deres egen tunge. Han drog byer til dem og efterlod videnskabsmænd og ledere i enhver by, så de kunne adlyde Gud og handle godt og forbyde det onde; byerne, der blev bygget i hans tid, blev talt til at være et hundrede og otteogfirs.

Han var den første, der betjente visdommen og astrologien, som nævnt før, og de nævnte masser af hans betingelser, og i sammenfatning, det han kaldte de troende til, ifølge hans religion og godkendelse af sine love, som nogle siger: Kaldet til Guds religion, den Ophøjede, det er kaldet til godheden og at frastøde det onde, og grundlaget for de oprigtige bedrifter, det er Guds enighed, den Ophøjede, og aldrig kalde til en anden med Ham, fordi Han er den evige Ene. Han avler ikke, ej heller er Han født, Han har ingen ægtefælle og ingen belønner Ham; og at tilbede Gud med oprigtighed, og at gøre det gode for mennesker og retfærdighed, og at ytre det sande, og at rense pengene ved at komme de fattige til undsætning, og at undgå berusende drikke, og at bede i specielle retninger og faste i talrige dage, og at bekæmpe fjenden, for at beskytte religionen, og at påberåbe dette og tage ved det, og for sjælene og æren og skæbnen, med al magt og styrke.

Enoch lavede også nogle højtider for dem, i bestemte tider og endvidere af traditioner, arbejde og gerninger, og ting der skal udføres og handlinger, der ikke er obligatoriske, som det er i enhver himmelsk-åbenbarede love.

Hans folk blev lovet profeter, der ville komme efter ham, og fortalte dem om en profets karakteristikker og hans speciale, og at han var uden skyld, hvad angår dårlige manerer og gerninger og dårlige karakteristikker; fuldkommen i elskværdige dyder og vakler ikke sine pligter, ej heller når han skal svare et hvilket som helst spørgsmål, som han vil blive stillet, hvad angår livets og efterlivets anliggender, eller andre ting som relaterer til religionen, eller hvad der end er set eller hørt, hvad end det er verdsligt eller himmelsk, eller hvad der er bag disse verdener, fra efterlivets verdener, som Barzakh (de dødes liv i graven, hvor de vil blive stillet til regnskab) eller al-Qiyama (dommens dag) eller al-Nar (helvedet), eller hvad der er beslægtet dem generelt, eller hvad der er beslægtet med kroppene og deres sygdomme og mediciner. Han skal være ansvarlig ved Gud, for hvad end han spørger Ham, og at han kun spørger om det, der gavner racen og de individuelle for livet og efterlivets godhed.

Han skal være ufejlbarlig og langt væk fra at gøre forkerte ting og efterlade sine pligter, fordi profeten og hans statholder, som vil tage sig af anliggenderne efter ham, som var valgt af Gud for de mest beærede gerninger, og den højest stillet af dem, bør være den, der er mest renset og med oprigtig visdom og overflod af viden og fuldkommen med fuldendte karakteristikker og hans uskyldighed i dårlige vaner, og han har ingen unødig brug for hjælp fra nogen skabninger, og behøver ingen andre end Gud, den Ophøjede; han kommer aldrig med en skyld, ej heller en fejltagelse, hvad det end er småt eller stort, hverken før profetien eller efter den, heller ikke i barndommen, ej heller i manddomsalderen, og den der valgte ham for dette arbejde, og Han er Gud, og Han udnævnte ham til dette arbejde siden atomernes verden, verdenen hvor sjælene bliver skabt, og dette er to tusinde år før Adam (fvmh)’s skabelse, og han skal være langt mere fornem, end de andre skabninger, og også hans statsholder som står i hans position, og dette er enhver profet og sendebuds omstændigheder.

Og fra Ja'far ben Muhammed al-Sadiq (fvmh), som engang sagde: Stedet er Enoch (fvmh)’s plan, som er bedstefaderen til Noah (fvmh)’s fader.

Al-Mas’udi nævner i Muruj al-Dahab:

Enochs Bøger

Noget af det der er nævnt i Enoch bøgerne:

Fra Ibn Tawoos, han sagde: Desuden var følgende graveret i hans ring: Og der var graveret på fladeindholdet som han bar: Og over fladeindholdet som han bar, når han bad for de døde: De nævner, at han havde prædiken og moraler, og enhver bånd tog han ud med tungen, og løb som brugbare ordsprog og symboler, og fra det kom den udtalelse, som blev sporet tilbage til ham fred være med ham: Endvidere: som betyder, at forladelsen af de gode bedrifter i livet er en sorg og at udføre onde bedrifter er en fortrydelse.

Han sagde også: og af det der blev nævnt af Abdul-Wahab Al-Najjar i sine beretninger.

Det er nævnt, i bogen, ’’Tareekh Al-’Olama’’ (De vise mænds historie), at en gruppe af vise mænd påstod, at al visdommen, som viste sig før Syndfloden, blev sporet tilbage til Enoch, som hebræerne kalder for profeten ’’Khanookh’’, søn af Jared ben Mahalaleel ben Cainan ben Enosh ben Seth ben Adam, og han er Profeten Idris (Enoch), og derefter sporede de sager og hændelser og værker tilbage til ham, som Allah ikke forudsatte; de fleste var legender, eller hvad skøre mennesker ville gøre, eller de dumdristige som var slaver for livet og egoet; og de holdt aldrig op med at udføre dårlige bedrifter, og Gud forbyde, at Hans profeter begår sådanne gerninger, men de er tildelt de højeste sager og de bedst og mest vise betingelser for sindet og de vise mænd, fordi de er ressourcerne og de er skabningernes ledere og vogterne over Skaberens religion og overbevisning, godhedens førere og det ondes forbydere. Så de er tungen og sandhedens eksempler, og realitetens seende øje og det hørende øre som fortolker om Gud den Ophøjede, og de taler ikke udfra deres lyster, men en inspiration der er indskudt som den Mægtige har belært dem.

Der er nævnt visse udtalelser og råd fra Enoch (fvmh), og der er et kald, som han kalder ved, og som bliver læst ved daggry i fastens måned (Ramadhan), som indeholder fyrre af Guds navne, ligeså mange som angers dagene, og det begynder med: Og efter at have nævnt de fyrre navne, kommer kaldet som ikke har noget lige, og den anråber Gud med Hans fyrre navne og beder indtrængende om sikkerhed fra afstraffelse i livet og i det hinsides, og det er uden tvivl en ufejlbarlig tunge og en inspireret og en udvalgt af Gud for Hans befalinger og for at fortælle folk om Ham. ^{Aartiklens kilde: sacred-texts.com}