Increase font size Decrease font size Default font size Skip to content
Forside Om Salam
Om Salam
I Allah den Nådiges den Barmhjertiges navn
Salam! – et ord (hilsen) fra en barmhjertig Herre [36:58]

Ordet Salam betyder 'fred' på dansk og er en del af den islamiske hilsen - det første ord man siger, når man møder andre. I dens bestemte artikel, as-Salam (Freden), betegner det derudover et af Allahs (swt) 99 navne, som Han har betroet til Sine skabninger, så de kan gøre brug af det i deres opførsel i blandt hinanden.
Det er i disse baner, at navnet Salam er blevet valgt til foreningen for unge kvinder.

Foreningen Salams vision er at udbrede islams fredelige budskab til omverdenen, og idet vise verdenen den fredelige islam, som profeten Muhammed, fred være med ham og sin familie, og sin Husfolk, fred være med dem, holdt fast i. Salam tager udgangspunkt i shia-islam. I det offentlige rum er der et voksende behov for kendskab til islam - specielt med henblik på shiisme. Tendenser viser, at det er ligeså gældende for muslimer som ikke-muslimer.

Vi, i Salam, ser potentiale i kvinden, hvor vores forbilleder bl.a. er ingen andre end profetens datter Fatima al-Zahra og hendes datter Zeinab. Vi sætter fuld lid til tanken om, at kvinden er mindst lige så kompetent og i stand til at fremme islam i det danske samfund, som en mand ville kunne. Ydermere bærer alle kvinder den pligt at fjerne de stereotyper, som er blevet tilegnet dem – især muslimske kvinder i vestens syn. Vi skal i fællesskab løfte dette tabu emne og kæmpe for at komme til ord og for at udtrykke vores sag. Dette appellerer til os unge kvinder.

I foreningen Salam har vi diverse aktiviteter på både det religiøse og det sociale plan. Religiøse aktiviteter inkluderer bl.a. workshop, oversættelse af diverse tekster og udarbejdelse af materiale om shiisme. De sociale aktiviteter har primært til formål at styrke sammenholdet blandt medlemmerne samt gøre Salam til en forening, der appellerer til unge kvinder. Disse inkluderer bl.a. arrangementer, fællesspisning og hyggeaftener.

 
Copyright © 2005 - 2010 Foreningen Salam. Designed by JoomlArt.com Siden ses bedst i FireFox! Our site is valid CSS Our site is valid XHTML 1.0 Transitional