En overraskende forudsigelse er fundet i de første vers af surat ar-Room (Romerne), som henviser til det Byzantinske Rige, den østlig del af den senere Romerrige: Det Byzantinske Rige, som led et stort nederlag, ville snart opnå sejr.
Alif Lâm Mim. Romerne er blevet besejret. I et land tæt herved. Men de vil efter deres nederlag snart sejre, Om nogle få år – Allah tilhører magten før og efter – og på den dag vil de troende fryde sig. [30:1-4]
Disse vers blev åbenbaret omkring år 620, næsten 7 år efter at persere havde overvundet det kristne Byzantinske Rige i 613-14. Faktisk havde det Byzantinske Rige lidt så store tab, at det syntes umuligt at overleve endnu mindre at være sejrende igen. Efter deres nederlag af byzantinerne i Antiokia i 613, havde perserne kontrol over Damsakus, Cilicia, Tarsus, Armenien og Jerusalem. Tabet af Jerusalem var især traumatisk for byzantinerne, da Hellig Grav Kirke var blevet ødelagt, og fordi perserne tog besiddelsen af det "Sande Kors", symbolet af kristendommen. Desuden udgjorde de griske Avars (nomader som invaderede Europa i det 6. århundrede ), Slavs (europæisk folkeslag) og langobarderne (germansk folkeslag som migrerede til Romerriget) store trusler for det Byzantinske Rige. De griske Avars havde nået så langt som murene af Konstantinopel. Kejser Heraclius beordrede, at guldet og sølvet i kirkerne skulle smeltes og fovandles til mønter for at imødekomme hærens udgifter. Da dette viste sig til at være utilstrækkeligt blev bronze statuer smeltet. Mange guvernørere gjorde oprør mod Heraclius, og det Byzantinske Rige var på nippet til at kollapse. Mesopotamien, Cilicia, Syrien, Palæstina, Egypten og Armenien, som tidligere tilhørte det Byzantinske Rige, var blevet invaderet af perserne.
Kort sagt alle forventede, at det Byzantinske Rige vil blive tilintetgjort. Men i løbet af denne tid, blev de første vers af surat ar-Room (Romerne) åbenbaret, hvor de deklarerer, at det Byzantinske Rige vil sejre i tre til ni år. Denne forudsagte sejr så ud til at være så umuligt, at de arabiske polyteister troede, at det aldrig ville blive til virkelighed.
Ligesom alle andre forudsigelser i koranen blev denne til virkelighed. I 622 vandt Heraclius en række sejr over perserne og besejrede Armenien. I december 627 kænpede de to riger en afgørredne kamp i Ninevah (det nuværende Karbala, Irak) omkring 50 km øst for floden Tigris nær Bagdad. Også denne gang overvandt det byzantiske hær perserne. Nogle få måneder efter var perserne nødt til at bede om fred med det Byzantinske Rige, som fik dem til at returnere de områder, de havde erobret før.
Det byzantinske sejr var fuldendt, da kejser Heraclius overvandt den persiske regent Khosrow II i 630, generobret Jerusalem og genvandt det "Sande Kors" til Hellig Grav Kirken. Til sidste blev "romernes sejr", som var forkyndet af Allah i koranen, mirakuløst til virkelighed i løbet af den tidsramme "tre til ni år", der er oplyst i versene.
Et andet mirakel, som er afsløret i disse vers, er bekendtgørelsen af det geografiske faktum, som ikke kunne have været kendt af nogen på det tid: at romerne blev overvundet i det laveste område på jorden. Det arabiske udtryk adna al-ard er fortolket som "et nærliggende sted" i mange oversættelser. Dog er dette ikke den litterære betydning, men snarere en overført fortolkning. Ordet adna, udledt af ordet dani (lav), betyder "laveste". Ordet ard betyder "jorden". Derfor betyder adna al-ard "det laveste sted på jorden".
Nogle fortolkninger af koranen, med hensyn til områdets nære beliggenhed til araberne, foretrækker betydningen "nærliggende". Dog viser den egentlige betydning et meget vigtigt geografisk faktum: Det Døde Hav, et af de områder, hvor byzantinerne blev slået i 613-14, er det laveste område på jorden.
Som allerede angivet, så var tabet af det "Sande Kors" det tungeste slag for det kristne Byzantinske Rige i nederlaget af Jerusalem, som er placeret tæt på Det Døde Havs strand.
Faktisk kæmpede byzantinerne og perserne ved Det Døde Havs vandfad, som er placeret ved krydspunktet af jord, der tilhører Syrien, Palæstina og Jordan. På 399 m under havets overflade er Det Døde Hav det ”laveste” sted på jordens overflade.
Eftersom kun de moderne målingsmetoder og udstyr, der kan bevise dette faktum, ville det have være umuligt for nogen, der levede på det tidspunkt (620) at indse denne sandhed. Alligevel oplyser koranen klart, at dette område er "det laveste sted" på jorden og hermed giver endnu et bevis for, at det er Allahs ord.
