Increase font size Decrease font size Default font size Skip to content
Den fjerde nat Udskriv Email

Muslim, Imam Husseins (fvmh) fætter

Muslim ibn Aqil, som var Imam Husseins (fvmh) fætter og trofaste hjælper, ankom til Kufa via Mekka, og opholdt sig i Mukhtar bin Ubayda Thaqafis hus. Da Muslim ankom til Kufa, var alle Kufas beboere tilhængere af ham og Imam Hussein (fvmh), de var omkring 17.000. Folket forventede, at Imam Hussein ville sejre uden forhindringer.

Da Yazid fandt ud af, at Muslim var ankommet til Kufa, og at folket aflagde ed til ham, blev han ophidset over, at Numaan ibn Basheer var langsom til at handle. Derfor satte han Ubaydullah ibn Ziyad som guvernør i Kufa. Ibn Ziyad forværrede situationen for Muslim og hans tilhængere, og hele stemningen i byen blev ændret, da ibn Ziyad havde spredt et rygte om, at Damaskuses enorme hær ville komme og bekæmpe Muslim og hans tilhængere. Ibn Ziyad gjorde alt for at formindske Muslims tilhængere bl.a. gennem trusler og bestikkelse. Han sendte desuden sin slave ved navn Maqal og gav ham 300.000 durham og sagde, at han skulle lade som om han var en af Muslims tilhængere og at give dem pengene som hjælp for på den måde at finde ud af, hvor Muslim gemte sig. Maqal fuldførte sin opgaven, og en af Muslims tilhængere, Hani, blev arresteret.

Da Muslim blev informeret om dette, samlede han alle sine tilhængere. Men der blev han overrasket over, hvor få de var blevet, efter at de havde hørt om Hanis arrest og tortur. Muslim endte med at være alene og uden tilhængere. Han gik i Kufas tomme gader søgende om hjælp, da han endte foran en gammel kvindes dør og bad om vand for at slukke sin tørst. Da kvinden fandt ud af, at det var Muslim, tilbød hun ham ly. Han tilbragte sin sidste nat med tilbedelse til Allah.

Næste morgen fandt ibn Ziyad ud af, hvor Muslim var og arresterede ham. Muslim ibn Aqil nåede at sende et advarselsbrev med Muhammed ibn Ashath til Imam Hussein (fvmh) om Kufas forræderi. Muslim og Hani blev dræbt samme dag. Deres hoveder blev skåret af og sendt til Yazid i Damaskus.
 
Copyright © 2005 - 2012 Foreningen Salam. Designed by JoomlArt.com Siden ses bedst i FireFox! Our site is valid CSS Our site is valid XHTML 1.0 Transitional