Increase font size Decrease font size Default font size Skip to content
Den ottende nat Udskriv Email

Den syvende muharram

Den syvende muharram blev imamen (fvmh) og sine ledsagere isoleret fra al vand, og deres halse brændte af tørst. På dette tidspunkt bad Imam Hussein (fvmh) sin bror Abbas om at hente noget vand for børnene og kvinderne. Om natten tog Abbas og tyve andre mænd hver en vandbeholder lavet af skind og gik til Eufrat.
Vagterne ved floden spurgte, hvem der var kommet. En af de tyve mænd sagde, at de var kommet for at drikke vand. Til dette svarede vagterne:
Drik så meget som I vil, men tag ikke noget tilbage til Hussein (fvmh).
Der sagde Nafi Ibn Hilal al-Bujali:
Ved Gud drikker jeg ikke et dråbe vand, mens Hussein (fvmh) og hans familie er tørstige!.
Derefter kaldte han på sine ledsagere og bad dem om at hente vand. Nogle af dem fyldte vandbeholderne, mens andre kæmpede mod vagterne. Abbas og de tyve mænd var i stand til at vende tilbage til lejren med vand, men et par beholdere var ikke meget for en hel lejr bestående af mænd, kvinder, børn, heste og andre dyr.

Qasim, Imam Husseins (fvmh) nevø

Efter at have set, at alle Imam Husseins (fvmh) ledsagere var blevet martyrer, blev det Qasims tur til at spørge om tilladelse til at kæmpe med sin onkel. Han gik først til sin mor, Ramla, og spurgte om tilladelse og fik lov af hende. Derefter gik han til Imam Hussein (fvmh), som nægtede at give ham tilladelse, indtil han, fred være med ham, læste et brev Imam Hassan (fvmh) skrev, før han døde. I brevet stod der, at det var Imam Hassans (fvmh) ønske, at al-Qasim repræsenterede ham ved slaget i Karbala.
Qasim var en 13-årige dreng, han var så ung, at hans svær ramte jorden, når han gik. Under kampen gik den ene af hans sandaler i stykker, og imens han bøjede sig for at ordne det, kom Amr ibn Saad og slog ham et dødbringende slag på hovedet. Lige da Qasim faldt, råbte han højt:
O onkel!", men det var forsent.
På slagmarken så man Imam Hussein (fvmh) stå ved Qasims lig og sige:
Ve dem der slog dig ihjel. I dommedagen vil din bedstefar være deres fjende. Det er svært for din onkel at blive kaldt af dig uden at kunne hjælpe. Det er svært for din onkel at besvare dit kald uden at være i stand til at gøre noget.
Imam Hussein (fvmh), fred være med ham, bar derefter Qasims lig og satte det ved Ali Akbars og sagde:
O Gud! Lad ingen af dem være i fred og tilgiv dem aldrig for hvad de gjorde. O mit Husfolk! Vær tålmodige. Vær tålmodige.
 
Copyright © 2005 - 2012 Foreningen Salam. Designed by JoomlArt.com Siden ses bedst i FireFox! Our site is valid CSS Our site is valid XHTML 1.0 Transitional