Increase font size Decrease font size Default font size Skip to content
Den tiende nat Udskriv Email

Abdullah, Imam Husseins (fvmh) spædbarn

Den 9. Muharam imens fjendens forberedte sig til angrebene, drømte Imamen (fvmh) om den Hellige Profet fred være med ham, imens kom Sayyida Zainab løbende til sin broder og sagde, at hun kunne høre fjendens hær nærme sig. Imamen (fvmh) vågnede og fortalte Sayyida Zainab, at Profeten (sa) sagde i drømmen, at Imamen (fvmh) var på vej til ham.

Natten til den 10. muharram blev dedikeret til tilbedelse. Man hørte Imamen (fvmh) gentagne gange recitere:
Og de vantro skal ikke mene, at det er til lykke for dem, at Vi giver dem udsættelse. Vi giver dem kun udsættelse, så at de kan vokse i synd, og en vanærene straf bliver deres. [3:178]
Det var den værste nat for Ahl al-Bayt. Kvinderne og børnene græd, børnene råbte efter vand, og alle gjorde sig klar til den næste dag...

Da Imam Hussein (fvmh) stod alene i slagmarken omringet af sine fjender, hørte han et kald fra teltene af Sayyida Zainab. Da han tog til teltet, så han sin 6 måneder gammel søn Abdullah, også kendt som Ali Asghar (Junior). Dette spædbarn lå i sin moders, Rabab, skød grædende af tørst. Imam Hussein (fvmh) tog sit barn og dækkede ham med sin kappe og tog ud til slagmarken. Der løftede han sine arme, så alle i fjendens hær kunne se det, og sagde:
O folk! Hvis Hussein, i jeres mening, er skyldig i nogen forsyndelse eller forbrydelse, så har dette barn ikke gjort jer ondt. Det taler ikke og har ikke engang udtalt sig mod jer og jeres Amir i Damaskus. Han er døende af tørst. Han har hverken haft mælk eller vand i de sidste tre dage. Vil I ikke slukke hans tørst med få dråber vand? Hvis I mistænker, at jeg beder om vand for mig selv i dette barns navn, så vil jeg lade det her, hvis I vil, og gå langsomt så I kan komme tilbage med det med tørsten slukket.
Denne scene var så rørende, at selv fjendens mænd forbandede Yazid og hans repræsentant ibn Ziyad, Kufas guvernør. Af frygt for oprør i hæren, befalede Omar ibn Saad en brutal mand med hjerte af sten, kaldet Harmala om at besvare imam Husseins (fvmh) forespørgsler. Denne tyran skød en pil fra sin bue, som ramte det lille barns tynde hals. Blodet sprøjtede på Imam Husseins (fvmh) ansigt. Abdullah døde i sin faders arme med et smil på læberne.

Imam Hussein (fvmh) gik grædende tilbage til lejren med Abdullah i sine arme. Ved teltens indgang stod han et øjeblik og vendte sig derefter om. Dette gentog han syv gange, som om han prøvede at opbygge sin styrke for at møde spædbarnets moder. Rabab så sin mands ansigt dækket med blod og råbte:
Hvad har de gjort ved min søn? Gav de ham en dråbe vand, før de slog ham ihjel?.
Imam Hussein (fvmh) sagde:
Jeg anråbte dem om at give ham vand, men i stedet gennemblødte de ham med blod.
Efter at have begravet barnet, så Imam Hussein (fvmh) mod himlen og sagde:
O Almægtig Gud, vær vidne til, at jeg har udført min pligt fuldt.
 
Copyright © 2005 - 2010 Foreningen Salam. Designed by JoomlArt.com Siden ses bedst i FireFox! Our site is valid CSS Our site is valid XHTML 1.0 Transitional