Increase font size Decrease font size Default font size Skip to content
Muharram Udskriv Email
Muharram er den første måned i den islamiske hijrah kalender. Den er en af de fire hellige måneder, hvilke Allah (swt) har sagt om,
Månedernes antal hos Allah er visselig tolv måneder efter Allahs forordning siden den dag, Han skabte himlene og jorden. Af dem er fire fredhellige. Dette er den sande religion, øv derfor ikke uret mod jer selv i dem. [9:36]

Disse fire måneder er ifølge de autentiske beretninger dhul-qi'dah, dhul-hijjah, muharram og rajab. Ukrænkelighed af disse måneder har været overholdt under alle profeternes (fred være med dem) 'sharia'.

Hvorfor bliver Hussein (fvmh) betragtet som "martyrernes leder"?
Der hersker ingen tvivl om, at Karbalas tragedie

er en forbrydelse og en forfærdelig handling, når det bliver tillagt morderne. Men når det henføres til Hussein (fvmh) repræsenterer den en bevidst konfrontation og en modig modstand for en hellig sag. Hele nationen var ude af stand til at modsige Yazid. De bukkede under for hans vilje, afvigelsen og tilbagevendelsen mod de præ-islamiske skik var stigende. Hussein var ikke kun et offer for en ærgerrig hersker. Hvis Hussein (fvmh) var passiv i denne situation, ville det have betydet islams ophør.
Derfor påtog Imam Hussein (fvmh) sig ansvaret for hele nationen. Den største tragedie var, at den som forsvarede den fornemmeste opgave, at forsvare islam, var nedslagtet på en så modbydelig måde.

Det er af den grund, at Husseins (fvmh) offer bliver mindet årligt over hele den muslimske verden. Sorget vil aldrig formindskes, idet vi genlever tragedien.

Mindet om ashura på den 10. muharram hvert år har det formål at minde os om profetens (fvmh) families ofringer. Derudover gør mindet os mere bevidste om de mennesker, som prøvede at tilintetgøre islam, profetens (fvmh) familie og alt, hvad de stod for.

Læs også Ashura Kalenderen.

 
Copyright © 2005 - 2010 Foreningen Salam. Designed by JoomlArt.com Siden ses bedst i FireFox! Our site is valid CSS Our site is valid XHTML 1.0 Transitional