Kapitel 76 i den Hellige Koran blev nedsendt for at ære den hellige gestus, som Ahlulbayt (fvmd) udførte. Allah gav dette kapitel titlen ”Mennesket” for at gøre folk opmærksomme på, at de skal se smukheden i menneskehedens dyder på jorden, og for at fortælle dem, at de ikke skal være egoistiske eller grådige, men i stedet være omsorgsfulde og betænksomme mennesker, som tænker på deres medmennesker. Kapitlet begynder med versene:
Disse indledende vers forbereder os på den store ofring udført af Profetens familie (fvmd) - Ali, Fatima, Hassan, Husein, og deres tjenestepige Fiddah – som er beskrevet i versene 5-12:Der er konsensus blandt koraniske kommentatorer, at disse vers taler om Ahlulbayt (fvmd) og placerer dem helt øverst, når det gælder gudsfrygt og religiøsitet, og viser dem som forbilleder for gavmildhed for hele menneskeheden. Menneskeheden ville være retmæssigt vejledt af deres parabel. Episoden, som fremprovokerede disse vers, begyndte med at Hassan og Husein (fvmd) var blevet syge, og Frue Fatima al-Zahra (fvmh) spurgte sin far, hvad hun skulle gøre.

Den Hellige Profet (sa) berådede hende at lave et løfte med Allah, at hvis Han kurerede dem, ville hele familien faste i tre dage. Hassan og Husein (fvmd) blev kurerede og faste-processen begyndte. På samme tid var der intet mad at finde hjemme hos dem, så Imam Ali (fvmh) tog over til en khaybarisk jøde ved navn Shimon og lånte tre mål af byg. Hans kone Frue Fatima alZahra (fvmh) malede et af målene til mel og bagte melet til fem stykker brød, én til hver. Ali, Frue Fatima og deres to sønner, Hassan og Husein, sammen med deres tjenestepige Fiddah, fastede tre dage i træk.

Ved brydningen af fasten på den første dag, kom der en nødstedt (miskin) ved døren spørgende om mad. De tog al den mad, som de havde tænkt sig at spise – et brød fra hver – og de gav ham dem. De brudte deres fasten kun med vand.

På samme tidspunkt på den anden dag, kom der en forældreløs til deres dør, og igen gav de vedkommende al deres mad.
Og igen, på tredje dag ved brydningen af fasten, kom der en krigsfange (en som var blevet tilfangetaget i Islams defensive krige, og som boede i byen Madinah) til døren og spurgte efter noget mad. Igen samlede Ahlulbayt alle fem stykker brød og gav dem til manden. Dermed brød de deres faste, i tre dage i træk, med kun vand.

På dette tidspunkt, kom Allahs Sendebud (sa) forbi og så, at sin datter Frue Fatima al-Zahra og hendes to børn (fvmd), Hassan og Husein, var blevet blege og alt for svage til at tale; han (sa) så dem skælve af sult. Frue Fatima sad med hule øjne på sit bedetæppe; hendes mave trængt helt tilbage til hendes ryg. Da han (sa) skulle til at spørge om årsagen, kom Gabriel ned til den Hellige Profet (sa) med Kapitel 76, sigende:Disse vers påviser ikke kun Ahlulbayts (fmvd) gavmildhed og trofasthed, men de afslører også deres totale underkastelse til Allah (swt) og deres perfekte og rene personligheder.