Hvorfor Shiah? Udskriv
Og hold fast ved Allahs reb [pagt] alle sammen, og lad jer ikke adsplittes. [3:103]

Hvorfor Shi'ah?

Betegnelsen"Shi'ah" er et adjektiv brugt af muslimer som følger Imamerne fra Profetens (as) familie (Ahl al-Bayt). Det bliver ikke brugt af sekteriske grunde eller for at skabe splittelse iblandt muslimerne. Det bliver brugt. fordi Koranen bruger det, profeten Muhammed (as) brugte det, og de første Muslimer brugte det – længe før begreber som Sunni og Salafi begyndte at eksistere.

Shi'ah i Koranen

Ordet "shi'ah" betyder følgere eller medlemmer af et parti. I Koranen nævnte Gud, at nogle af Hans retskafne tjenere var af Shi'ah.
Og til hans parti hørte visselig Abraham. [37:83]
Og han gik ind i byen, da dens indbyggere ikke var agtpågivende, og han fandt der to mænd, som stredes:den ene fra hans parti, og den anden en af hans fjender. [28:15]
Således er shi’ah en formel betegnelse, brugt af Gud i Koranen, til at beskrive Hans højtærede profeter såvel som deres følgere. Så hvis man kan være shi’ah (følger) af en af de mest retskafne tjenere, er der intet galt i det at være shi’ah og altså følgere af Ahlulbayt. Og hvis man bliver følger (shi’ah) af en tyran eller en uretfærdig hersker, vil man møde samme skæbne som den, man bliver ledt af. Dette hentydes i Koranen, hvor på Dommedag vil mennesker komme i grupper, hvor hver gruppe vil blive ført af en leder (Imam). Allah siger:
(Og husk) den dag,da Vi skal kalde ethvert folk med deres fører [Imâm]. [17:71]
På Dommedag, vil skæbnen af “følgerne” i hver gruppe afhænge af deres Imams skæbne (forudsat at de virkelig fulgte denne Imam/leder). Gud nævner i Koranen, at der er to typer af Imamer (ledere):
Og Vi gjorde dem til anførere, der kaldte til (helvedes)ild, og på opstandelsens dag vil de ikke blive hjulpet. Og Vi lod en forbandelse følge dem i denne verden, og på opstandelsens dag vil de være foragtede (og fjernt fra det, de ønsker af godt). [28:41-42]
Koranen påminder også om, at det er Imamer som er udnævnt af Allah som vejvisere for menneskeheden:
Og Vi udpegede blandt dem ledere, som retledte (dem) på Vor anbefaling, da de var udholdende og havde en sikker tro på Vore tegn. [32:24]

Shi'ah i Hadith

Lige fra begyndelsen af Islam, var betegnelsen "Shi'ah" brugt for følgere af Imam 'Ali (as). Denne betegnelse er ikke noget som blev opfundet senere i historien! Den første person som brugte denne betegnelse var selve Allah’s Budbringer Profeten Muhammed. Da det følgende vers i Koranen blev åbenbaret:
Sandelig, de, som tror og handler retfærdigt, er de bedste skabninger.[ 98:7]
Profeten sagde til Ali:
Det er for dig og dine Shi’ah.
 Følgende sagde han:
Jeg sværger ved Den som har magt over mit liv at denne mand (Ali) og hans Shi'ah skal sikre frelse på Opstandelsens Dag1. Jalal al-Din al-Suyuti, Tafsir al-Durr al-Manthur, (Kairo) vol. 6, s. 379, 2. Ibn Jarir al-Tabari, Tafsir Jami' al-Bayan, (Kairo) vol. 33, s. 146, 3. Ibn Asakir, Ta'rikh Dimashq, vol. 42, s. 333, s. 371, 4. Ibn Hajar al-Haythami, al-Sawa'iq al-Muhriqah, (Kairo) Kapitel. 11, sektion 1, s 246-247.
Profeten sagde:
O Ali! (På Dommedag) vil du og dine Shi'ah møde Allah velbehaget og velbehagende, og til Ham vil dine fjender komme vrede og stivnakkede (dvs. Deres hoved vil være tvunget opad)1. Ibn al-'Athir, al-Nihaya fi gharib al-hadith, (Beirut, 1399), vol. 4, s 106, 2. al-Tabarani, Mu'jam al-Kabir, vol 1, s 319, 3. al-Haythami, Majma' al-Zawa'id, vol. 9, nummer 14168.
Profeten sagde :
Gode nyheder O Ali! Sandelig du og dine Shi’ah vil være i Paradiset 1. Ahmad Ibn Hanbal, Fadha'il al-Sahaba, (Beirut) vol. 2, s. 655, 2. Abu Nu'aym al-Isbahani, Hilyatul Awliya, vol. 4, s. 329, 3. al-Khatib al-Baghdadi , Tarikh Baghdad, (Beirut) vol. 12, s. 289, 4. al-Tabarani, Mu'jam al-Kabir, vol. 1,s. 319, 5. al-Haythami, Majma' al-Zawa'id, vol. 10, s. 21-22, 6. Ibn 'Asakir, Ta'rikh Dimashq, vol. 42, s. 331-332, 7. Ibn Hajar al-Haythami, al-Sawa'iq al-Muhriqah, (Kairo) Kapitel 11, sektion 1, s. 247.
Hvordan kunne profeten bruge sådan en betegnelse, som skaber splittelse? Var Profeten Abraham sekterisk? Og hvad med Profeten Noah og Profeten Moses? Hvis Shi’ah var en sekterisk betegnelse, eller en betegnlese som skaber splittelse, ville Allah ikke have brugt den om sine højtærede Profeter, ej heller ville Profeten Muhammed have hyldet dem.

Det må understreges at Profeten aldrig ønskede at splitte muslimerne. I virkeligheden befalte han alle muslimer at følge Imam Ali som sin assistent gennem sin leveperiode, og også som sin efterfølger og leder efter ham. Beklageligvis var de, som aktede Profetens ønske få, og de blev derefter kendt som “Alis Shiah” (Alis parti).De blev udsat for alle former for diskriminering og forfølgelser, og led derfor fra den dag af.

Profeten Muhammed, som var beskrevet af Allah som Nåde til Menneskeheden, gik bort. Hvis alle muslimer havde fulgt Profetens ønske, ville der ikke eksistere nogen grupper eller skoler indenfor Islam. Profeten siger i en hadith:
Efter min bortgang vil splid og had vokse iblandt jer, når en sådan situation opstår, søg da råd hos Ali, fordi han kan skille det falske fra sandheden1. Ali Muttaqi al-Hindi, Kanz al-'Ummal, (Multan) vol. 2 s. 612, nummer 32964.
Med hensyn til Koranverset citeret i starten [3:103], fortæller en Sunni lærd, at Imam Ja’far al-Sadiq (den sjette Imam fra Profetens Familie) sagde:
Vi er Allah’s reb som Han har omtalt: Og hold fast ved Allahs reb [pagt] alle sammen, og lad jer ikke adsplittes1. al-Tha'labi, Tafsir al-Kabir, under kommentar af vers 3:103, 2. Ibn Hajar al-Haythami, al-Sawa'iq al-Muhriqah, (Kairo) Kapitel 11, sektion 1, s. 233

Så, hvis Allah fordømmer sektvæsen, fordømmer Han de, som har fjernet sig fra Hans reb, og ikke de som har holdt fast ved det!

Konklusion

Vi har vist, at betegnelsen Shi’ah er blevet brugt i Koranen angående følgere af Allah’s store tjenere, og også i Profetens traditioner angående følgere af Imam Ali (as). En muslim, som følger en sådan udnævnt hellig vejviser, vil være tryg og beskyttet fra konflikterne, som kan opstå gennem religionen, og denne person har grebet Allah’s stærke reb og har derfra fået de sande bud om Paradiset. Visselig vil de virkelige følgere (Shi'ah), altså af disse Imamer, være de sande velståendeArtiklens kilde: al-islam.org