Karbala og Menneskeheden

Da imam Hussein og sine 72 trofaste ledsagere var i Karbala og stod imod Yazids soldater - denne tyranniske hersker og tronraner af khilafaens kåbe - sendte de magtfulde beskeder til menneskeheden. Der er ingen tvivl, at det offer, som blev givet af imam Hussein, var en guddommelig plan; det var ikke for verdslig magts skyld, men for at redde islam fra de tyranniske herskeres virvar. Dette var imamens klare og oprigtige position. Imam Hussein, en mand af stor fromhed og viden, erklærede åbent: ”En mand som mig laver ikke alliancer med en mand som Yazid”.

Karbalas hændelse, som har påtaget sig en stor religiøs betydning, kan ses fra endnu et perspektiv. Når du studerer og observerer den urokkelige og ubøjelige støtte fra imamens ledsagere;

uselviskheden og undertvingelse af individualismen fra Abbas’ side, broderen og ’rygraden’ af imamens troppekontingent;Qasim forståelse af døden, imamens unge nevø; ønsket om at få en ærbar og værdig død end at leve et ydmygende liv demonstreret af imam Hussein og hans følgere, vil du finde ud af, at Karbala mindede og stadig minder os om den sande mening og værdi med menneskeheden.

Hvad er det sande omfang af mennesket, og hvad er meningen med dets eksistens?
Først og fremmest fortæller koranen os, at vi ikke er almindelige skabninger, som er skabt af Allah, og at Allah har æret os:

Vi har hædret Adams børn. Vi bærer dem af sted på fastlandet og havet, og Vi forsørger dem med de gode ting. Vi har begunstiget dem frem for meget af det, som Vi har skabt [17:70]

Mennesket har Vi skabt i den smukkeste form [95:4]

Hvis nogen ønsker magt; - al magt tilkommer Gud! Ham stiger det gode ord op, og den retfærdige handling hæver Han op. De, der lægger onde planer, har en streng straf i vente. Deres list fører til intet [35:10]

Se nu på disse vers og det som følger dem og observer og tænk over, at mennesket blev givet en ny dimension da sjælen, som under Allahs befaling, etablerede et specielt forhold til den livløse krop:

Vi skabte mennesket af det fineste ler. Siden satte Vi det som en dråbe i en solid bolig. Dråben gjorde Vi til levret blod, blodet gjorde Vi til en klump kød, kødet hjorde Vi til knogler, og knoglerne beklædte Vi med kød. Så lod Vi det opstå som en ny skabning. Velsignet være Gud, den bedste skaber! [23:12-14]

Derpå former Han det og indblæser sin ånde i det; Han giver jer hørelse, syn og hjerte. Kun sjældent er I taknemmelige [32:9]

I eksegesen al-mizan skrevet af allamah Tabataba'i forklarer han versene 23:12-14 som følgende:

Versene viser at mennesket i starten blot var en materiel krop som skiftede til forskellige former. Så lavede Allah kroppen om til en anden skabning - en skabning som fik opfattelsesevne og følelser; nu opfatter han, har vilje, tænker og handler efter sine tanker og ideer. Han styrer og manipulerer tingene omkring ham, som han vil. Disse aktiviteter og autoriteter er udover kroppens og materialets magt. Tydeligvis kommer ingen af disse aktiviteter fra krop og materiale, heller ikke deres handlingsmenneske. Kortsagt, i begyndelsen er sjælen kroppen selv, så vokser den til at være en anden skabning, og til sidst bliver den fuldstændig uafhængig og adskilt fra kroppen på dødslejet.

Disse vers viser, at mennesket blev skabt med værdighed, og at ære og prestige tilhører Allah, og Allah skænker os dette under bestemte omstændigheder. Derfor bør mennesker ikke bukke under for negative pres fra ligemænd - presset til at rette sig efter en bestemt gruppe for at opnå anerkendelse og ære og presset fra det lave begær - presset af Satans plan. Vores prøvelse er at rette os efter Allahs befalinger, og derfor bør vi søge prestige fra Den absolutte perfekte Skaber!

Derefter minder koranen os om, at Satan, som blev fordømt af Allah på grund af hans stolthed, hovmod og vantro, ikke har nogen myndighed eller magt over mennesker, og at vi har magt og autoritet til at sige NEJ til det onde forslag og plan fra Satan:

Når sagen er afgjort, vil Satan sige: ”Gud gav jer et sandt løfte. Jeg gav jer også et løfte, men jeg brød det over for jer. Jeg havde ingen bemyndigelse over jer; men jeg kaldte på jer, og I lyttede til mig. I skal ikke bebrejde mig noget, men hellere jer selv! Jeg kan ikke hjælpe jer, og I kan ikke hjælpe mig. Jeg vedkender mig ikke, at I tidligere har sat mig ved Guds side. Den, der handler uret, har en pinefuld straf i vente [14:22]

Satan er en fjende af jer, så tag ham som en fjende! Det eneste, som han kalder sine tilhængere til, er at komme i den flammende ild [35:6]

Nu når vi flytter vores fokus til Karbala, vil du opdage, at imam Hussein og hans ledsagere rejste sig mod Yazids illegitime styre for at beskytte de Guddommelige værdier på jorden, at vise os menneskets sande værdi og menneskehedens sande betydning, at forklare os nødvendigheden for at opretholde vores værdighed som mennesker, og nødvendigheden for at vende tilbage til Allah med værdighed og ære uden at have gjort uret til vores sjæl. Denne dimension af Karbalas begivenheder er virkelig afspejlet i dette råb fra imam Hussein:

Jeg vil hellere dø en værdig død end leve et liv i ydmygelse.

^{af Ali Khalfan}^{Artiklens kilde: rafed.net}

Salam

Islam

Login

Online

None