Det er sikkert at Imam Hussein fred være med ham, ikke startede en revolution uden specifikke perspektiver og bestemte mål, for imamen ønskede ikke at dø for dødens skyld. Han var ej heller eventyrlysten, som ønskede at skabe kaos og forvirring i nationen, men en person med en sag og et budskab.

Hvad var hans sag? Og hvad var hans mål og budskab?

Imam Husseins revolution havde ikke kun til formål at ændre den daværende regimes siddende magt. For et regime – hvilket som helst regime – er ingen tilfældighed, men et produkt af bestemte forhold. Disse forhold er et resultat af en bestem kultur, som gennemsyrer nationen og kontrollerer dens gang.

I dag er den islamiske verden arvingen af en intellektuel tradition, som strækker sig tilbage til tidspunktet af koranens åbenbaring og derefter. Selvom vi i den moderne litteratur mangler en omfattende redegørelse for denne traditions historie, der placerer denne inden for rammerne af den almene idéhistorie, skyldes dette ikke, at tanken om et sådant projekt er nyt. Vi finder henvisninger til denne sammenhæng af tanker, og udover den islamiske kontekst, i alle de store værker af islamiske tradition. Mens nogle filosoffer (i metafysik og visse naturvidenskab) sporer deres oprindelse tilbage gennem åbenbaringens linse til de gamle grækere, finder andre deres forfædre i bl.a. oldtidens Indien, Iran og Egypten. Selv de mere strengt teologiske videnskaber kan spore deres udvikling gennem profeterne, der gik forud for Muhammad. Koranens åbenbaring var det punkt i tid og bevidsthed, hvor alle disse forskellige stråler af tanker var brudt ind i en ny og skinnende stråle.

Karbalas hændelse, som har påtaget sig en stor religiøs betydning, kan ses fra endnu et perspektiv. Når du studerer og observerer den urokkelige og ubøjelige støtte fra imamens ledsagere;