Ordet Shia kunne hun ikke fordrage
Shia-Islam forbandt hun med den dystre farve

Shia muslimerne var hendes ærkefjender
Ingen af dem tog hun til sig som sine venner

Jeg mødte hende med had i sine øjne til min tro
Men indeni var hun smuk og gav mig en indre ro

Vi var som ild mod hinanden, så vidt forskellige
Og tit gjorde hun nar af mine Imamer så Hellige

Jeg frygtede altid at vise hende min Islam
Blev nødt til at have Nabi Ayoub's tålmodighed som ham

Hun tog mine ord som en løgn og troede kun på sit
Hendes var sandheden og hun ville aldrig følge mit

En dag trådte hun ind for at søge viden om "grusomheden"
Men fandt navne hun aldrig havde hørt fra fortiden

Hendes hjerte og sjæl fandt kvinden al-Ma'souma
Hun kunne ikke modstå sin kærlighed til Fatima

Hun blev sulten efter mere og endte på sin øde Ø
Hun græd i nattens mørke og i sin tvivl ville hun ikke dø

Indtil Allâh viste hende sin fremtid hvis hun ikke indså
Det var en velsignelse fra Allâh og det måtte hun forstå

Som et forladt barn rakte hun om hjælp udenfor sit felt
Hun ville indunder tag og være i Ahlul-Bayt's telt

Under månens skær sagde hun ordene til Paradis:

Ashhadu ana La Illaha il-Allâh, Ashhadu ana Mohammad Rasoul-Allâh
Ashhadu ana Aliun Wali-Allâh, wa ana Shi'a Alhamdulillâh

Hun fandt Sandheden igennem slid og smerte
Af sin blindhed og stædighed så meget hun lærte

Hun er Fatima al Zahra's evige største elsker
Der findes ingen som hende iblandt verdens mennesker

Jeg vil forevigt holde og varme dig i mit omfavn
Hvidske dig blidt i øret din Prinssese Fatimas navn

Al pris tilkommer Allâh for dette smukke mirakel
Allâh's velsignelse er over dig min Engel, du Shia-Islams fakkel!

                                                                                                                  Af: Mona Mostapha Al-Miraqi