Baggrund

a) At vente er ikke en passiv situation. Det kræver anstrengelse og handlinger for at bringe forandring til både de personlige og sociale fronter.

b) Genopdukken er også afhængig af tilhængernes og samfundets vilkår. Lederen afventer også gyldigheden af følgerne som øjeblikkeligt vil adlyde uden tøven og ubestrideligheder.

c) Allah swt iværksætter gennem en normal årsag og sammenhæng af omstændighederne og mirakler, som ikke bliver sat i bevægelse i mange situationer.
d) Historien gentager sig selv, og Koranen er en bog af vejledelse, heraf beretter den de episoder, hvor der er værdier til lære for menneskeheden.

e) Mange nye begivenheder peger på det faktum, at tilbagevendelsen (af Imam Mahdi) er meget nær. Mange hadith beretter, at i tidens ende, vil det være nemmere at holde et brændende kul i sine bare hænder end at holde sin tro ubeskadiget.

f) Tilbagekommen vil til sidst finde sted, med eller uden deltagelse fra os. Spørgsmålet, som hver enkelt af os bliver nødt til at besvare, er: hvad er vores rolle og ansvar i dag i planlægningen af tingene.

To modstridende typer af ”kald” i islamisk historie

a) Kaldet af Imam al-Hussein (as) af Kufas folk. Menneskene var klar over, hvem den retfærdige leder var, og deres hjerter var endda med Imam Hussein, DOG da tiden for støtte kom til dem, var de ikke klar til konsekvenserne og de personlige tab. De havde ikke forandret sig tilstrækkeligt og var ej heller beredt på at ofre det, som krævedes for at følge ham. De forventede, at Imam Hussein ville komme og forandre situation, løse problemerne, i stedet for at forsøge at forberede sig selv på det først. De tog endda imod den forkerte leder i forklædning, forudsat han var Imamen, pga. manglende kendskab.

b) Kaldet af Profeten (sa) af Medinas folk. Profeten modtog invitationer fra Medina, men han accepterede det først, da tilstrækkelige beviser på, at folket havde ændret sig tilfredsstillende for at kunne bære konsekvenserne af hans ankomst. Historien beviste da, hvordan menneskene støttede ham i ærindet.

Overdreven tillid. ”Det er ikke os” Faren ved at miste tro

Vores nuværende status er ingen garanti på, at vi vil fortsætte på at være på rette vej og ikke afvige på tidspunkter med afgørende prøvelser. Selv kærligheden, anerkendelsen af Ahl al-Bayt, fromhed og tilbedelse, må ikke være tilstrækkeligt for at forsikre os, at vi bliver Imam Mahdis ledsagere. Der er tre begivenheder, som er levende og afgørende eksempler:

a) Azazeel: Der var en gråd i skyerne, om at en af de gudfrygtige tilbedere ville blive en af de mest forbandede. Alle skabningerne, af forskellig status, var bekymrede for, at det kunne være dem og begav sig over til skabeningen, næst højeste i status, for at søge hans mellemkomst gennem bøn. Kun Azazeel var sikker og bad for alle undtagen ham selv og som resultat var den forbandede Satan!

b) Mamoons tjener: Hun elskede Imamen og Mamoon sendte hende hen mod Imamens hus for at arbejde. Omstændighederne i Imamens hus var meget anderledes, end hvad de var i Mamoons luksus, og tjenestepigen kunne ikke vænne sig til den opfattede besværlighed i at stå op til morgenbønnen etc. Som til sidst ledte hende væk fra Imamens tjeneste.

c) Balam baoor: Han havde en høj status og hans duaa blev accepteret øjeblikkeligt. Han blev spurgt, om han kunne bede for sejr over Profeten Musa (as). Til sidst forsøgte han pga. de rigdomme, som blev tilbudt ham.

Vi har det nemt ved at fordømme menneskene, som er nævnt i surat al-Jum’a, som forlod Profeten i bøn for underholdning og forretningsaftaler. Vi skal dog først anvende det på os selv og kontrollere lignende vaner ved at give disse sager mindre prioritet end Islam.

Vi er påbudt bestandigt at recitere ”ihdinas siratal mustaqim” dvs. hold os på den rette vej, i mindst 17 gange om dagen, fordi der er en fare for fravigelse og vildledelse.

Forberedelser

a) Vores hjem bør vise forberedelse for at velkomme Imamen. De bør være islamiske hjem, fri for alle ting/situationer, som leder til synd.

Hvis vi ikke er forberedt på at opgive synder; barbere skæg, lytte til musik som er Haram, ikke at klæde sig med hijab (at gå islamisk klædt) for Islams skyld, da er det ikke muligt at ledsage Imamen ved sin genopdukken.

Efterstræbelsen af islamiske lære for vores børn er meget vigtigt. I vores forfølgelse af rigdom og/eller overvægtning af akademisk uddannelse, vil børnenes opdragelse lide under det, hvilket medfører, at vores børn afviger.

Hujr Ibn Hadis hævden på, at sin søn dræbes foran ham, og Khudhrs drab af en søn i surat al-Khaf, forklarer os meget livligt, at det er bedre for vores børn at dø med troen end at miste den og lide under straffen i det hinsides.

b) Imam Hussein (as) i sin sidste tale d. 10. muharram henvendte sig til sine modstandere ved at sige, at de var ude af stand til at erkende den rette vej pga. deres haram rizq i deres maver.

Vi er utrolig forsigtige med at spise mad, som ikke skader vore kroppe og læser derfor alle ingredienserne. Lignende forsigtighed er påbudt for at kontrollere, om den mad vi spiser, er købt ved halal fortjeneste og om khums er betalt. Dette har en stor virkning på evnen til at erkende og ledsage lederen i sin retfærdige sag. Vi skal sikre dette for at blive klar til at deltage med Imamen.

c) Dhulqarnayn krævede at det berørte samfund skulle deltage i anstrengelsen, som han ledte. Han brugte moderne teknologi (dengang) af blandet metal, for at skabe en barriere mellem Gog og Magog og det plaget samfund. Tid og energi er/vil kræves for at blive brugt for Islams sag gennem samfundet og kun skafningen af penge vil ikke være tilstrækkeligt, som versene af surat al-Kahf beretter ved forklaringen af denne begivenhed. Anskaffelsen af den seneste teknologi er også påkrævet for frelsen, selv når Lederen tilbagevender for at hjælpe. Men teknologi uden kontrol af samvittigheden, er en katastrofe for menneskeheden.

d) Gennemførelsen af den komplette Sharia i samfundet vil være det væsentligste mål ved tilbagevendelsen, og der vil derfor være krævet folk, som har en komplet viden om de islamiske regler. Vi har behov for at lære og vide mere om de islamiske regler. Ziyarat al-Arba'in beskriver Imam Husseins (as) formål med jihad, som er at få mennesker ud af uvidenhed. Anskaffelse af viden er derfor meget vigtig. Vi gør vores bedste, men hver enkelt af os har forskellig evne til at rumme, vi må stadig forblive forbundet til kilden end at forblive isolerede beholdere af den begrænsede viden, vi kan samle.

Vi er advaret, gennem en drøm af Jabir, at et stykke klæde, som bliver revet i stykker. Profeten forklarede denne drøm som: ved enden af tiden, vil mennesker kun tage dele af Islam til sig for at tilpasse dem selv, som ikke vil gavne nogen. Dette vil også give Islam et dårligt billede, som et stykke revet klæde. Vi skal acceptere hele Islam, alle dets regler, og ikke kun de dele, som passer os og passer den måde vi tænker på, uanset vores evne til at forstå de komplette grunde for og logikken bag reglerne.

e) Repræsentanter for forskellige områder, som har den perfekte moral, vil være krævet. Vi har behov for at sikre, at vi opnår disse kvaliteter og sørge for, at vi frigør os selv fra de adskillige sjælssygdomme som bagtalelse, jalousi etc.

f) Vi bliver nødt til at gå bag de begivenheder, som finder sted, og analyserer dem i dybden, snarere end at tage dem for, hvad de giver sig ud for at være. Denne færdighed kræver at blive udviklet for at kunne analysere korrekt og erkende fjendens planer.

Lignende færdigheder skal vi besidde for at kunne skelne mellem det falske/selvsøgende og de sande religiøse ledere. Der vil være intellektuelle, som vil fremvise et ansigt af Islam, som er meningsløst i navnet af modernitet med brugen af medier. ’Ulama/Maraj’ og howza’er (skolar for islamiske lære) vil aldrig forandre Islam for at tilpasse menneskenes ønsker. De har en kendt baggrund med år af studier, lærere/studenter etc.

g) Vi bliver nødt til at være opmærksomme på angrebene mod os og beskytte de tre hjørnesten i Shia–Islam dvs. Azadari (’azaa, at begræde Ahl al-Bayt), Marjaiyyat (de lærde) og troen på vores Imam.

Vores fjender ved dette og anstrenger sig for at så tvivl. Vores mangel på viden og vores følelser er brugt i disse sager på følgende måde:

1) Azadari: Angrebene er fra to kilder. i) Visse praksis modsætter sig Sharia dvs. aspekter, som kvinder uden Hijab, lader bønnen blive Qada (ikke at be til tide) etc. bliver brugt af modstandere for at nævne, at Azadari i sig selv ikke er ok, da den resultere i sådanne ting. ii) Brug af såkaldte intellektuelle argumenter for at sige, hvad brugen er for en ’Alam, en træpind, og Ta’zia, at begræde, og hvorfor slå brystet etc. Dette bliver gjort for at afvige os fra at praktisere og beholde Azaderi i live. Azaderi er en kilde for spirituel styrke.

2) Marjaiyat: i) Tvivl om behovet for Taqleed i forbindelse med ”vi følger kun Ma’sum” og Maraj’ (ayatollah’er) er ikke fejlfrie mennesker i et hjørne af verden, som ikke er klar over mange sager, på hvilket afgørelser er påkrævet etc. ii) Fremkaldelse af konflikter mellem ledsagere af forskellige Maraj’.

3) Falsk Mahdis introduktion som skabelse af Bahai og Ahmadia og wahabis lære. Vi bliver nødt til at se og evaluere enhver påstand snarere end at acceptere, hvilken som helst påstand, af det at være Mahdi, selvom han kan forevise nogle mirakler (formentligt bruge teknologi).

h) Imam Ali har informeret os af en alliance (bayy’ah), at den tolvte Imam vil spørge om ledsagere. Dette blev skrevet og gemt af ham i et skrin til eftertiden, nedskrevet 25 sager som skal accepteres/fulgt for at være berettiget til at være i blandt ledsagerne af Imamen. Desuden er de sædvanlige ting som at undgå synd, de inkluderer at lede et simpelt liv ved at beskytte ejendom og rejsende, amr bil ma’roof (at påbyde det gode) etc.

i) Enhed mellem muslimer og shia’er. Vi bør prøve på at fjerne forskellighederne og ikke give dem fremspring. Inddelinger og underinddelinger, som er vores fjendes fremgangsmåde, bliver forøget for hver dag. Vi bør hjælpe med at nedspille konflikterne og opmuntre forsoning. Dette betyder ikke, at vi opgiver vores tro om wilaya og glemmer grusomhederne. Mødre bliver nødt til at oplyse børnene om historier, og de offentlige forummer bør ikke blive brugt for at fremhæve forskelligheder.

Sufyani (sværd- frygt) og Dajjal (materielle goder- tiltrækningskraft)

Historisk set har tyranner brugt to metoder for at vildlede og gøre mennesker tavse: sværdet for at gøre dem frygtfulde og penge for at købe menneskers loyalitet. Sufyani og Dajjal er symbolske for disse ved tiden omkring Imam Mahdis komme.
Sværdet har ikke været effektivt i elimineringen af de sande troende, men tydelige tiltrækningskræfter og fristelser har resulteret i mange afvigelser blandt de sande troende.

At holde begær og lyster i kontrol, vil hjælpe med til ikke at blive trukket væk ved materielle goder, som bliver tilbudt, og den tilsyneladende ”Himmel”, som faktisk vil blive Helvede som vist af Dajjal. Dajjal kunne være en symbolik af et system af styrelse kun baseret på materiel fremgang og skjulte agendaer. Eller det kunne være styrelser, enkelt personer og selv underholdningssystemer som kabel tv, som forhindrer os i at fælge Allahs regler. Snæversynet i den mening, at det kun vil betænke sig på materielle aspekter, komplet uden hensyn til det spirituelle.

Recitationen af surat al-Kahf, især om fredage, er en anbefalet måde at beskytte sig selv mod Dajjal. Imam al-Hussein (as) reciterede denne sura ved spydet i Kufa og trak vores opmærksomhed mod den. Denne sura er præcis i midten af Koranen og har adskillige relevante budskaber, i den tredje begivenhed, som bliver berettet som et svar til de spørgende. Disse er af Ashab al-Kahf (Ikhlas), Musa/Khudhr (vigtigheden bag viden og betingelsesløs anerkendelse af lederen med viden uden nogen indvending) og Dhulqarnayn (teknologibrug, men ”efter” viden/frygt for Allah swt).

Nogle tegn ved tilbagevenden

Omkring tiden af genopdukken, som er tæt, vil der være fire synder af ”Momins” ved urigtigt at gøre ting ”Halal”:

1) Interesse i navnet af profit. 2) Alkohol i navnet som medicin. 3) Musik i navnet af underholdning. 4) Bestikkelse i navnet af en gave.
Der er andre Hadith, som fortsætter efter den kendte ”Antenna” Hadith, relateret til Salman al-Farisi. Den nævner at ved tiden omkring tilbagevenden, vil der blive brugt et spejl som en finesse til sikkerhed (muligvis internt fjernsyn) og en finesse for visuelt at kommunikere med mennesker, tætte som fjerne, (muligvis mobil).

Mulige grunde til forsinkelsen af tilbagevenden – Duaa som ikke bliver accepteret til vores frelse:

Imam er i venten, og Imamers Dua er accepteret af Allah swt

De troendes tilstand er ikke parate, dvs. de involveret i synder, da de ikke følger Sharia. Dog er deres Iman/tro i ubeskadiget. Synder kan blive tilgivet og troende kan opnå frelse trods alle de problemer som de står over for i den materielle verden.

Efter tilbagevenden, ved ikke at følge Imamen betingelsesløst, vil betyde en fejl i troen og derfor er det muligt at mange troende mister selve troen, derfor miste frelsen.
Vores Imam er bekymret for de troende og foretrækker at vente og give ekstra muligheder for at de troende forbedrer dem selv og forbereder sig. Denne forsinkelse forårsager ekstra besværlighed til troende og deres liv / ejendom / ære er mere og mere i med tiden som går.
Utilstrækkelige ledsagere som betingelsesløst adlyder Imam al-Mahdi:
Der er en historie af Ayt. Khoies far som så et hus i Hilla som er en moske/Imambara/hus/valfartssted alt i et. Baggrunden er at beboeren af huset var en sand følger af Imam og på en specifik dag informerede Imamen at kalde alle troende hjem til sig. Ved denne begivenhed blev geder brugt til at spilde blod fra terrassen, som skræmte de troende til at flygte fra stedet. Dette viste at de troende ikke var klar til at ofre for Imam, men kaldte uden forberedelse og forpligtelse af betingelsesløs troskab til hans befalinger.

Sahl Khurasani nærmede sig engang Imam Jafar al–Sadiq og beklagede sig: ”hvorfor er det, selvom sandheden er på din side at du ikke opsætter en skueplads for en rejsning?” ved tilstedeværelsen, er der 100.000 shiaer, som over dine ordrer øjeblikkeligt ville drage af skeden til kamp” For at kunne give ham et praktisk svar, beordrede Imamen ildstedet blive tændt og da instruerede han Sahl at hoppe ind i flammerne. Sahl var chokeret og sagde: ”O min Herre! Min Gud må nedregne Sin ynde og gunst over dig! Placer mig ikke i ilden. Jeg tager mine ord tilbage og anmoder dig om at trække dine instruktioner tilbage ” efter et stykke tid, kom Haroun Makki ind og hilste, han var en oprigtig ledsager af Imamen . Så snart Imamen så ham, sagde han at han skulle tage sine tøfler af og gå ind i det varme ildsted, uden et eneste spørgsmål indvilligede Haroun. Imam drejede sig imod Sahl og begyndte at forhører sig om Khurasan som om intet var hændt. Al denne tid, forekom Sahl ubekvem og forvirrende bekymret om Harouns løfte i ildstedet. Til sidst bad Imamen ham om at stå op og se ind i ildstedet. Sahl vidnede at Haroun sad behageligt og uskadt i de brændende flammer. Imam spurgte ”hvor mange sådanne shiaer eksistere i Khurasan?” Sahl sagde: ”Ved Allah! Ikke en eneste shia som Haroun eksisterer i Khurasan”. Derpå sagde Imam : ”Jeg vil ikke opsætte en skueplads når jeg ikke en gang har fem oprigtige ledsagere” (og husk) vi er klar over hvornår vi bør opsætte sådan en oprejsning” (Safeenatul-Bihar).

Måske vil denne episode tilkendegive hvorfor den tolvte Imam (aj) stadig ikke er kommet ud af sit skjul. Det er nemt for os at kalde på ham, men vi bliver også nødt til at spørge os selv, hvor mange af os er oprigtige i det vi siger? Hvor mange af os er forberedte til hans ankomst? Og hvor mange af os leder en livsstil som er i overensstemmelse med hans lære?

At tage tid for at genkende Imam al-Mahdi

Det er formodet at der vil komme mange falske Mahdis, som vil vise sig inden den sande Mahdi (aj). Vi observerer for tiden mange mennesker som påstår at Imam al-Mahdi ofte møder dem. Disse er alle bedragere. Nuværende teknologi gør det også muligt at se de tydelige ”mirakler” hvis en eller anden ikke har tilstrækkelig viden om videnskab.

Der er en forkert ide om at vi bliver nødt til at skynde os hen til Imam al-Mahdi ved at høre kaldet. Dette er kun sandt for de som kan, og vil anerkende at det er Imamens kald gennem egen viden/slutning. Andre bliver nødt til at vente og bekræfte påstanden specielt gennem marajer (lærde), som har midlerne til at vejlede os.

Salman al-Farisi som havde ventet 200 år på Profetens tilsynekomst, tog tre sammenhængende uger af handling og møder før bekræftelsen af Profetskabet med tegnene han havde med sig.
En sidste metode for at genkende Imam vil være gennem genkomsten af Hadhrat Isa som ikke bør have en genkendelig fødselsdato.
Acceptering af alle Imamens handlinger som fuld af visdom.
Det er muligt at de afventende/kaldende vil gå imod Imamen når han tilbagevender. Dette kan der være to grunde til: a) at være ude af stand til at optage den livsstil som er påkrævet. b) at forvente en gunstigere status sammenlignet med andre (specielt tilsyneladende de som ikke tror eller som ikke følger) og ikke at modtage det samme. Et overlegenhedskompleks.

Dette er sket før som Koranen forklare i [Ch 2 V 89] Shakir: Og da der til dem nedkom en bog fra Allah bevist af det som de har, og før i tiden plejede de at bede for sejr imod de vantro, men da der til dem kom (Profet) som de ikke anerkendte, troede de ikke på ham, så Allahs forbandelser er over de vantro.

Fortvivl ikke, handl indenfor din evne og Duas også

Dua spiller en betydelig vigtig rolle, men bliver nødt til at blive fulgt af handlinger. Profet Abrahams kone Hagar overtog ”handlingerne” af Saaee mellem Safa og Marwa og bad Allah swt derefter blev bønnen hørt på en måde at hun bad om en kop fyldt med vand, og fik i stedet Zam Zam for alle tider!

Vi bliver nødt til at tage de påkrævede handlinger til os, og lade resten til Hans vilje. Allama Hilli begyndte at kopiere en meget stor bog ved tusmørke, selvom det var en umulig opgave at gøre ved daggry og aflevere bogen tilbage til ejerne som påkrævet. Hans arbejde var at påbegynde arbejdet og med Imamernes hjælp blev arbejdet fuldendt!
Modstanderne/fjenden kan optræde meget stærke og umulige at overvinde, men dette bør ikke lede til fortvivlelse. Det bør lede os til forstærkelse af vores anstrengelser i stedet med de ressourcer som er til vores rådighed. Der er eksempler i historie hvor det umulige blev en realitet på meget kort tid. Fx Bilal ville have været meget glad hvis han selv kunne praktisere Islam uden forfølgelse i Mekka, men ville aldrig kunne forestille sig at han ville recitere Azan fra toppen af Kabaa efter et par år!

Vores Imam har også rådet os til at recitere følgende i sit fravær

Ziarat Ashura ,
Ziarat Jamiah ziaraat.com
Salat Lail duas.org

Der er også andre Duas som relaterer til Imam al-Mahdi, som Nudba, Ahd ect. som er her:

duas.org/imamezamana.htm og duas.org/Sahraz


Genkomsten vil også være en fortsættelse af kampen mellem ondt og godt. En fortsættelse af Karbala episoden: Den vil kræve deltagelse fra alle unge, gamle, mænd og kvinder og børn, som Karbala også krævede af alle deltagere. Det vil ikke være tilstrækkeligt at være iagttager som f.eks. Khandaq eller andre krige på Profetens tid. Vores Imam er afventende i 1170 år og har perfekt tilbedt Den Almægtige i alle disse år. Der er utallige begivenheder af hans møder/hjælp og præsentation af vores handlinger til ham. En hver af os er påkrævet at handle på vores egen måde for at skynde på hans tilbagekommen.

Må Allah swt for bestandigt vejlede os, og skynde hans komme og sætte os i blandt hans ledsagere.^{Artiklens kilde: duas.org}