Gennem profeten Muhammeds biografi (må Allah velsigne ham og hans familie) kan man se hans lidenskabelige omsorg for folket, og deres velbehag, om end muslim eller ikke-muslim.
Han bar aldrig nag imod nogen i hans bestræbelse på at lede menneskeheden til dets frelse, ikke engang imod sine fjender, som i lang tid prøvede at forhindre hans opgave. Han tilbageleverede altid ondskab med godhed.

Muhammed blev født i 570 e.Kr. i byen Mekka, hvor han opvoksede. Hans profetiske opgave begyndte i en alder af 40, da han modtog den første guddommelige åbenbaring i året 610 e.Kr. Fra begyndelsen af hans guddommelige opgave, stod han overfor stædig og fjendtlig modstand fra nogle af Mekkas borgere, som var overvældende afgudsdyrkere, men Allahs budbringer vendte aldrig om, selv da han stod overfor barsk og aggressiv opførsel. Som et eksempel på sådan en opførsel, er et par begivenheder nævnt her. Profeten havde vænnet sig til byger af angreb, hvornår han end passerede en bestemt rute. En "aktivist" ville slynge alt hvad han kunne finde imod profeten, som han passerede, fra sten til skrald til dyr afføring. Som profeten passerede den rute en dag, var der intet tegn på dette daglige ritual, og ej heller af dets gerningsmand, derfor forhørte profeten sig om, hvorfor dette var sådan.

Profeten blev fortalt, at personen som det handlede om var syg. Profeten tog over mod hans hus for at besøge ham og bede for hans helbredelse. Ved en anden lejlighed blev profeten brutalt overfaldet af en gruppe mekkanere, men efter at han havde genvundet sin fatning, mens han tørrede blodet af sit ansigt bad han:O Herre! Tilgiv mit folk for de forstår ikke.
Gengivende Allahs budbringer (må Allah velsigne ham og hans familie) er blevet citeret som sigende:

Med total hengivenhed, ufattelig uselviskhed og storsindenhed, sparede han ingen anstrengelse for at videregive det guddommelige budskab, som var blevet åbenbaret ham til menneskeheden, så de måtte opnå frelse.

Ligeligt bekymrede han sig lidenskabeligt over midlerne ved vejledning og frelse – budskabet – han videregav til menneskeheden. I dets rene og ufordrejede form, er budskabet den eneste vigtigste størrelse af vejledning af hele menneskeheden. Derfor er det nødvendigt at beskytte den fra en hver forvrængelse – ved alle tænkelige midler – og derfor bliver alle nødvendige opstillinger nødt til at blive sat, for at sikre dens uskadte overførelse til de fremtidige generationer. To af de mest uopsættelige tillæg til Allahs budbringer, som har været pålagt ham gennem hans levetid i denne verden af hans Herre har været:

1. Han må sikre sig at opsamle den hellige koran i sin helhed som en sikker bog (kendt som mushaf)
2. Han må også sikre sig at udpege efterfølgerne som efterfølgere af ham som ledere af menneskeheden og vejleder mennesket på den rette vej, de som ville være de mest vidende om den hellige koran.

Opfattelsen af disse to opgaver er understreget i mange profetiske lære. For Allah ville ikke sende Sin sidste budbringer til menneskeheden og afsløre Hans endelige bog til ham, for kun at stoppe på det stadie. Han ville sikre, at Hans budbringer samler åbenbaringen i en enkelt bog, og hans budbringelse bliver fortsat af guddommeligt udpegede efterfølgere af budbringeren. For muslimerne tror på, at sendingen af profeten Muhammed som Allahs budbringer til menneskeheden og åbenbaringen af den hellige koran er den eneste vigtige begivenhed i menneskehedens historie, at profeten Muhammed er Allahs budbringer til hele menneskeheden så længe mennesket lever på denne jord, og den hellige koran er Hans sidste åbenbaring til mennesket også.

Stadig er der de som antager, at Allahs budbringer ikke bestræbte sig på at samle og opsamle koranen, og at han ej heller forpligtede sig selv til at udpege efterfølgere til ledelsen af menneskeheden efter ham!^{Artiklens kilde: shirazi.org.uk}.