Suleiman b. Jafar ledsagede imam Ali b. Musa al-Ridha (fvmh) til arbejde. Det var sent på aftenen, da de vendte tilbage hjem. Lige da Sulieman ville tage afsked, sagde imamen: ”Hvad med at være min gæst i aften?”. Suleiman indvilligede.

Da de trådte ind i huset, var en gruppe af imamens tjenere optaget i haven. Imamen kiggede på dem og opdagede en fremmede arbejder i blandt dem med et lille stykke jord.

”Hvem er han?” spurgte imamen.

”Vi har hyret ham for at hjælpe os med at få arbejdet gjort færdigt.” svarede tjenerne. ”Udmærket,” sagde imamen. ”Hvor meget arbejde er blevet fastsat for ham?”

Tjenerne sagde, at intet var blevet fastlagt, men de ville betale ham til sidst. Imamen (fvmh) udtrykket sin utilfredshed med det samme.
 
Hvor mange gange har jeg fortalt jer, at arbejdet skal være fastlagt før hyringen. Hvis I kræver noget arbejde fra en arbejder, uden at fortælle, hvor meget I vil betale ham, vil han aldrig være tilfreds til sidst. Og jeg har ikke noget imod, at i betaler ham mere end i havde lovet. Men hans løn skal være fastlagt fra starten. Og husk, betal en arbejder før hans sved tør af hans krop.^{Artiklens kilde: al-islam.org}