Hver gang de høstede årets første høst, bragte de tidligt friske frugter til profeten (fvmh), hvorefter han delte dem ud imellem dem, der sad omkring ham. Denne morgen tog en fattig mand en frugt med fra sin gård og gav det til Profeten (fvmh).
Han accepterede frugten som en gave, smagte den og derefter fortsatte med at spise den færdig alene, mens ledsagerne så på. En af de tilstedeværende sagde ydmygende:

"Oh Allahs profet, har du overset retten for dem, der sidder og ser på, mens du spiser?"

Profeten (fvmh) smilte og ventede indtil manden (som havde taget frugtet med var gået).

Derefter sagde han: Jeg smagte på frugtet, og det var stadigvæk ikke moden. Havde jeg ladet jer få noget af det, ville en af jer med sikkerhed have vist sin ulyst, og på den måde skuffe den stakkels mand, som havde taget denne gave med. Hellere at min smag accepterer det bitterlige, end at få ham til at føle sig bittert."^{Artiklens kilde: al-islam.org}