En far og søn var engang gæster hos imam Ali (fvmh). Da de ankom, modtag imamen dem med en varm velkomst og sørgede for, at de fik en behagelig plads. I et rum sad de overfor imamen og tog del i en venlig samtale. Efter et stykke tid, blev det tid til mad. Da maden blev serveret og spist, hentede Qambar (imamens tjener), et fad med en kande vand, for at gæsterne kunne vaske deres hænder. Imamen tog kanden fra Qambar og bad faderen om at række hans hænder ud, så han kunne hælde vandet over hans hænder.

"Hvordan kan det være, at min imam tjener mig? Det skulle være omvendt," sagde gæsten.

Imam Ali sagde: "Her er din bror i tro ivrig for at tjene sin bror for at opnå Allahs tilfredshed. Hvorfor forhindrer du ham?"

Men gæsten tøvede. Til sidst sagde imamen: "Som din imam, beder jeg dig om at tillade mig den ære af denne tjeneste."

Da gæsten imødekom ønsket, sagde imamen: "Lad dine hænder blive fuldstændig vasket. Skynd dig ikke, hvis du tror, at jeg på den måde vil blive lettet fra denne tjeneste tidligt."

Da det var sønnens tur, gav imamen sin søn, Muhammed b. Hanafiyyah, besked om at holde kanden og vaske gæstens hånd. Han så på sønnen, idet han sagde: "Jeg vaskede din faders hænder. Min søn vasker dine hænder. Hvis din far ikke havde været min gæst i dag, ville jeg selv have vasket dine hænder. Men Allah elsker at se, når en far og sin søn er tilstede, at faderen har et privilegium og har førsteret."^{Artiklens kilde: al-islam.org}