Bahlool kunne godt lide at besøge gravpladser. "Folk her er nogen gode venner", plejede han at sige, "de bagtaler ikke."

Engang satte han sig i et hjørne af en gravplads, og med en lang stok begyndte at undersøge nogle af de gamle kranier, der lå spredt omkring. Harun ar-Rashid, khalifaen, gik forbi og så ham.

Han sagde: "Oh Bahlool, hvad laver du?"

"O, intet vigtigt" sagde Bahlool. "Jeg prøver bare at finde ud af hvilket kranie, der tilhører til en kong, og hvilket tilhører en fattig person. De er alle det samme."

"Og hvad er stokken til" spurgte Harun.

"Jo ser du, jeg måler jorden" svarede Bahlool.

"Måler jorden? Og hvad er dine resultater?" spurgte Harun.

"Den er lige og det samme, O konge." svarede Bahlool. "Tre arm længder for mig, til trods for min fattigdom og tre arm længder for dig til trods for din pragt og rigdom."^{Artiklens kilde: al-islam.org}